logo

 

 

Forsiden
Fandango
Hvordan bliver jeg medlem
Koncertkalender m.m.
Repertoire
Intro-video
For medlemmer

 

Fandango er Odders største kor.

Det rytmiske kor ”Fandango” har eksisteret i mere end 30 år under et par forskellige navne, og med et par forskellige dirigenter.
Siden 2006 har koret været under ledelse af Jørgen Rønsbo. Koret består af ca 45 sangglade mennesker, og et 3-mands orkester, som er en uundværlig og integreret del af ”Fandango”
Vores repertoire spænder fra rock/pop til swing og enkelte viser. Det vigtigste for os er, at det er sange med livsenergi og rytme, og sange man bliver glade af at synge.

Vi har et højt ambitionsniveau, og tager som regel ud og optræder et par gange om året, vi har bl.a. givet koncerter på Aros, i Musikhusets foyer, i Cafeen i Hou, på Mosstock festivalen, til Odder byfest, og mange andre steder. Vi har desuden i flere år haft en forårskoncert i Odder, ofte med deltagelse af andre lokale kor.
Vi øver hver torsdag i musiklokalet på Parkvejens skole fra kl. 19.30 – 21.45. Vi har en pause midt på aftenen, hvor hver især medbringer, hvad de ønsker af kaffe/the eller øl/vin/vand.

Forårskoncert i Pakhuset, Odder, april 2015


Vi har tradition for at afholde en øve-lørdag hvert efterår og forår. Formålet med disse ekstra øvedage er dels at have ekstra tid til at fin-pudse et koncertrepertoire, og i lige så høj grad at fremme det sociale fællesskab.

I 2016 drog koret til Island, hvor der blev afholdt flere koncerter. vi forsøger fremover at arrangere en sådan kor-rejse hvert andet år. i 2018 er målet at komme en tur til et af de baltiske lande.

I ”Fandango” forventer vi et stabilt og engageret fremmøde, fordi vi alle er afhængige af hinanden. Vi møder alle op med godt humør, og hver især yder sit bedste. Vi har plads til grin og sjov, men vi har også plads til koncentration og respekt, så vi giver hinanden de bedste muligheder, når der øves.